top of page
291044196_10160029398544280_5568395675622959987_n_edited_edited.jpg

Ålum og omegn 
  - Nyhederne

Har du relevante nyheder, billeder eller "dagens gode historie" så skriv til redaktionen på: aalumbf@gmail.com

Efteråret 2026 er godt begyndt

for 14 minutter siden
1 min læsning

Sikke en fantastisk festaften i Ålum!

Festen med Primetime den 5. september blev en aften, vi sent vil glemme. Der var fuldt hus, lækker mad, skønne drinks, højt humør og et dansegulv, der var fyldt hele aftenen.

Primetime leverede musik, som det voksne publikum kunne synge og danse med på – og det gjorde vi!

Det var selvfølgelig trist, at The Young Ones måtte melde afbud på grund af sygdom. Til gengæld er vi meget taknemmelige for, at de sendte Primetime vores vej. De var med til at gøre aftenen til en fantastisk fest fyldt med musik, fællesskab og god stemning.

Tak til alle, der var med!

Glæd jer til flere hyggelige aktiviteter i Ålum og omegn

Allerede den 19. september kl. 10–12 åbner Vores Rådhus for alle. Her byder vi på kaffe eller te, boller med smør og marmelade samt en lille én – alt sammen for kun 10 kr.

Den 23. september kan både store og små være med til at bygge fuglekasser og måske også flagermusekasser. Følg med på Ålum Forum på Facebook, hvor der kommer flere oplysninger.

Den 5. oktober kl. 19.00 får Ålum Forsamlingshus besøg af Ole Larsen med det spændende og underholdende foredrag “Fra dårlig hukommelse til klæbehjerne”.

Og den 23. oktober kl. 17.00 inviterer vi til en hyggelig fredagsbar og slantefest i Ålum Forsamlingshus.

Sæt kryds i kalenderen – vi glæder os til endnu flere gode oplevelser og hyggelige stunder sammen! Følg med på Facebook Ålum Forum og ålum.dk

 
 
bottom of page