top of page
291044196_10160029398544280_5568395675622959987_n_edited_edited.jpg

Ålum og omegn 
  - Nyhederne

Har du relevante nyheder, billeder eller "dagens gode historie" så skriv til redaktionen på: aalumbf@gmail.com

Få lokale nyheder sendt direkte til dig 

Tak for din tilmelding

PÅ GENTAGNE OPFORDRINGER SÅ GENTAGER SUCCESEN !!

Kom til fredagsbar d. 15/12 kl. 17:00, hvor Ghita og Lars forvandler Ålum Forsamlingshus til "Ålum Bodega" eller til det som også kaldes "Brunt værtshus".

Du behøver ikke have spist hjemmefra for de lune Tarteletter står klar ca. kl. 18:00. Kun til 10 kr. stk.

Der er fadøl og et udvalg af 80'ernes drinks (det var en simplere tid). Musikken er også i temaet "Brunt værtshus".

Kom og sig god weekend til dine venner og naboer - og er du ny på egnen? Så er det en oplagt mulighed for at lære os at kende.

Har du lyst til at komme?


Kommer du/I?

  • Ja

  • Kan ikke - men ville gerne

  • Nej





 
 

Den 25. november 2023 markerer vi 100 års jubilæum i Ålum Forsamlingshus. Programmet ligger ikke helt klar endnu, men dagen vil helt sikkert blive markeret med mange samtaler ned ad mindernes allé. Vi samler for tiden på fotos af forsamlingshuset og de fester og arrangementer der er afholdt i huset. Vi håber vi kan hjælpe hinanden med at give forsamlingshuset en stemme den dag, således at vi via billeder og fortællinger får fortalt hyggelige og sjove anekdoter igennem 100 år. Vi holder reception og serverer små lækkerier - og hvem ved hvad vi ellers finder på.


Da forsamlingshuset skulle bygges i 1923, var det Niels Hougaards bedstefar der var formand for huset. Han skyndte på at det skulle stå færdigt, for han og Niels’ bedstemor stod for at skulle holde sølvbryllup. Det blev færdigt og Niels Hougaards bedsteforældre var således de første der holdt fest i Ålum forsamlingshus. Sådan kan man også blive motiveret.


Alle er velkommen til jubilæet og der er hverken tilmelding eller deltagerbetaling. Det eneste vi håber I vil hjælpe os med, er at samle billeder og gode historier fra huset. De kan være fra sidste år og de kan være fra for 50 eller flere år siden. Så kom og giv huset en stemme.




 
 

Opdateret: 30. okt. 2023

Traditionen tro afholder Ålum og Omegns Beboerforening Julebanko i Ålum Forsamlingshus. Det har været et tilløbsstykke de sidste par år og 2022 satte maksimalt pres på festlighederne, da dejlige mennesker fra enhver egn mødte op - og det ville ingen ende tage. Det er altså først til mølle - og der er "dørmand" på :-)


Der vil i år være plads til 90 bankospillere - og dørene åbner først kl. 12:15. Vi spiller kl. 13:30.


Vi glæder os til at se jer!





 
 
bottom of page