Kun for mænd
- ghitatougaard
- 29. apr.
- 1 min læsning
Herreværelset i Ålum er en stor succes
Cirka en gang om måneden mødes 15-25 mænd fra Ålum og Omegn på loftet i Ålum forsamlingshus. Enten for at snakke om alt hvad der rører sig, - personligt, politisk, lokalt, bare mandesnak eller for at mødes om et ønsket tema. Måske har en af mændene tilbudt at lave et lille oplæg; sådan var det i aftes🤗 Christian Manø er nabo til forsamlingshuset og så dyrker han vin. Det ville han gerne fortælle om og det blev til meget mere end at fortælle om, for der var rundvisning i marken og i kælderen hvor vinen bliver til vin på flasker, det blev til en lille video af hele processen og sidst men ikke mindst, blev det til smagning. Mændene havde sørget for lækker tapas til vinsmagningen og det forlyder at det var en fuldstændig fantastisk aften.
Vil du vide mere om Herreværelset i Ålum, så find det her på ålum.dk




